Måling af isolering

Grundlæggende

Isolationsmåling er en procedure, der bruges til at teste sikkerheden og den korrekte funktion af elektriske systemer og enheder. For at sikre, at strømmen kun flyder i de ledere, der er beregnet til det, er det nødvendigt, at alle ledere, afbrydere og frem for alt sikkerhedsanordninger er isoleret af materialer og har en særlig høj elektrisk modstand. Isolationsmåling er nødvendig, fordi materialernes isolationsegenskaber forringes med tiden på grund af miljøpåvirkninger og stress. Isoleringsmåling bruges til at kontrollere isoleringens kvalitet. Isoleringsmålingen bør ikke kun udføres under idriftsættelse eller efter reparation af et elektrisk system, men også med regelmæssige intervaller efter idriftsættelse. Det gør det muligt at afgøre på et tidligt tidspunkt, hvornår isoleringen forringes og bliver en fare. Regelmæssig isolationsmåling er obligatorisk for kommercielle installationer.

Udførelse af isoleringsmåling

Testobjektet tilføres en jævnspænding (DC), der er meget lavere end nedbrydningsspændingen. En jævnspænding bruges til at udelukke kapacitive påvirkninger.

Værdien af den målte spænding skal mindst være lig med værdien af driftsspændingen. Målingen udføres i rækkefølgen beskyttelsesleder (PE) mod nulleder (N) og derefter beskyttelsesleder mod alle yderledere (L1, L2, L3).

Strømmen, der flyder gennem testobjektet, måles, og resultatet angives i f.eks. kΩ, MΩ eller TΩ. Målingen er baseret på Ohms lov U=R*I. Målingen er normalt ikke-destruktiv og udføres med en isolationstester (også kendt som et megohmmeter).

Resultatet af målingen påvirkes af en række faktorer (f.eks. temperatur og luftfugtighed).

Eksempel på opsætning af prøveemne og måleenhed (kilde: en.wikipedia.org)

Forholdet mellem ladestrøm – absorptionsstrøm – lækstrøm

Strømmen, der flyder gennem isolatoren, består af 3 komponenter:

Kapacitiv ladestrøm
Den kapacitive ladestrøm flyder, indtil isoleringens kapacitans er ladet op til den påførte testspænding. Den er meget høj i begyndelsen og falder derefter eksponentielt til en værdi tæt på 0. Et par sekunder efter målingens start spiller den kapacitive ladestrøm ikke længere nogen rolle.

Dielektrisk absorptionsstrøm
Den flyder, så molekylerne i dielektrikummet – som isolatoren er lavet af – orienterer sig efter det elektriske felt og spiller en længere rolle end den kapacitive ladestrøm. Absorptionsstrømmen når først værdien 0 efter et par minutter.

Faktisk lækstrøm
Lækstrømmen flyder gennem isolatoren og er derfor en værdi for isoleringens kvalitet. Den ændrer sig faktisk ikke under målingen og kaldes også lækstrøm.

Tidskurve for individuelle strømme og samlet strøm
(Kilde: Ebook Isolationsmåling)

Da den samlede strøm over testobjektet består af de 3 delstrømme, falder den kraftigt, efterhånden som målingen skrider frem. Ifølge Ohms lov øges isolationsmodstanden derfor markant over tid.

Målemetode

Spot- eller korttidsmåling
Procedure med evaluering af udviklingen over tid
Polarisationsindeks (PI)
Dielektrisk absorptionsforhold (DAR)
Metode med gradvis forøgelse af testspændingen
Metode med dielektrisk udladning (DD-test)

Bestemmelse af testspændingen

Testspændingerne er reguleret i mange internationale og nationale standarder. Det er normalt tilrådeligt at kontakte producenten af systemet for at få den korrekte testspænding. Et overblik over isoleringsmåleudstyr

« Back