Elektromagnetisk kompatibilitet
Elektromagnetisk kompatibilitet, forkortet EMC, beskriver “et apparats, en installations eller et systems evne til at fungere tilfredsstillende i det elektromagnetiske miljø uden selv at forårsage elektromagnetiske forstyrrelser, som ville være uacceptable for ethvert apparat, enhver installation eller ethvert system, der er til stede i det pågældende miljø”. (Definition af det europæiske EMC-direktiv)
Elektromagnetisk kompatibilitet er reguleret ved lov, og derfor skal følsom elektronik beskyttes mod strømrelaterede interferenssignaler. Til dette formål anvendes såkaldte EMC-filtre.
Elektromagnetisk interferens kan aldrig helt undgås. Derfor skal elektrisk og elektronisk udstyr, installationer og systemer fungere tilfredsstillende på trods af forstyrrelser fra elektromagnetiske felter. Relevante forskrifter specificerer, hvilke krav til immunitet og emission der skal tages hensyn til i hvert enkelt tilfælde. Standarderne EN61800-3 (produktstandard) og EN55011/EN55022 (grænseværdier og målemetoder) regulerer brugen af EMC-filtre.
For at opfylde disse standarder er det nødvendigt med mange særlige foranstaltninger, f.eks. filtrering, ved design og installation af elektriske og elektroniske systemer.